PENTANGO.DK

 

Björn Blöndal, Kontrabas

  

Björn startede sin musikalske løbebane med at spille elbas som 14-årig i en fiskerlandsby på Island med ca. 1000 indbyggere. Der var der ikke meget andet at lave for ham end at øve sig! Björn begyndte at spille kontrabas som 17-årig i gymnasiet. Han spillede i disse første år alt fra heavy metal og rock´n roll til jazz og klassisk musik.

I '92 kom han til Danmark  for at studere biologi men blev (efter diverse anfald af kedsomhed og hovedpineanfald pga. formalinen som frøer og andre dyr blev gemt i) hurtigt overbevist om at søge ind på konservatoriet (det klassiske) hvor han kom ind. Han blev færdiguddannet i ´98 og har siden, foruden at være assistent i næsten alle landets symfoniorkestre, været kontraktansat i Sjællands Symfoniorkester i ca. 5 år, på Det Kgl. Teater i 1 år og i Odense Symfoniorkester i ½ år. Björn er rigtig glad for at komme ud og spille/hygge med vennerne i Pentango, hvor han ind imellem kan udfolde sig lidt mere end i symfoniorkestret.